Racebekrivelse
Spaniels hører til de ældste jagthunderacer overhovedet. De opsporede og rejste fortrinsvis fugle, som blev fanget med net. Den lavbenede hund kunne holde sig nede under nettene og senere under skydningen. Fra denne hund udvikledes setterne som rene hønsehunde.
Den amerikanske cocker spaniel blev fremavlet i USA fra den engelske cocker spaniel. Den bliver ganske vist også opdrættet til jagt, men er i dag først og fremmest udstillingsrace og hører til de populæreste hunderacer i USA.
Den amerikanske cocker er mindre en den engelske og adskiller sig hovedsageligt ved det rundere hoved, den tydelige øjenbrynsbue, meget store, appellerende øjne og over hele kroppen en frodig pels, som skal klippes og plejes omhyggeligt.
Den amerikanske cocker er en kærlig og glad familiehund, blid og let at opdrage. Den er glad for mennesker og behøver en tæt kontakt. Den er vagtsom, men ikke højrøstet. Dens jagtinstinkt kan holdes inden for rimelige grænser ved en god opdragelse. Formodentlig har den på grund af sit "friserede" udseende ikke opnået helt så stor popularitet i Europa som i sit hjemland.
(kilde: hunde leksikon i samarbejde med Dansk Kennel Klub)